Kommentarer fra Syrene Hvid


5 år siden
Syrene Hvid
Consent
Svarkommentar
Hej Jannik.

Tak for kommentaren. Jeg er glad for at digtet ikke blev for kringlet til dig.

Mvh,
Syrene
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Consent
Svarkommentar
Tak for kommentaren, Jacob. Jeg er glad for at opbygningen fungerede for dig og at du synes, jeg bruger ordene på en spændende måde.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Consent
Svarkommentar
Hej Niels,

Jeg forstår godt din kritik som jeg helt bestemt vil tage til hjerte som et muligt svagt punkt, her når jeg gennemlæser digtsamlingen inden indsendelse til forlag.

Til lige netop dette digt tror jeg dog, for mit (og Alexas) vedkommende, at pointen netop er, at budskabet burde være logisk og selvindlysende, men tydeligvis ikke er det, når vi har behov for samtykke kampagner og en #metoo bevægelse.

Men jeg kan godt lide at du peger ud, at det er vigtigt at kende Alexa-figuren for at kunne følge digtenes mening og udtryk. Det havde jeg ikke vendt på den måde i mit hoved og det er en meget vigtig opdagelse for mig.

Tusind tak for din kommentar og for din betragtning, den har startet et nyt arbejde med hele digtsamlingen.

- Syrene
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Hej Preben,

Tak for kommentaren. Jeg er glad for, at du kan lide disse små digte. Jeg øver mig stadig i at skrive dem.

Lige præcis det første haiku er mere en refleksion af min indre natur end af den ydre - og derinde taber lyset ikke til mørket!

Tak fordi du ville læse med.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Jeg er ikke sikker på, om dette er en rettelse, men hvis det er, så er jeg i hvert fald ikke helt enig med den.

"efterårsgylden aftenhimmel" er en sammensat sætning fordelt over to linjer. "et genskær AF din fingerring" hentyder til, at den efterårsgyldne farve er en gengivelse AF guldfarven i ringen og ikke aftenhimlens genspejling I den, som jeg lidt læser din version.

Men ellers tusind tak for din kommentar.

Mvh,
Simone
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Dette haiku hører ikke til min Alexa Hase samling, men er et enkeltstående digt.

Dog er det dejligt at høre, at Alexas digte har fået noget af den feministiske bevægelse til at give mening for dig.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Tak for kommentaren. Det er jeg glad for, at du synes.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Tusind tak for kommentaren. Jeg er glad for, at du synes, jeg har fanget alle elementerne i et haiku digt. Jeg er stadigvæk i gang med at lære at skrive dem, så al konstruktiv kritik er mere end velkommen. Jeg er glad, for at du kunne lide det.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Tak for rosen, DIana. Jeg er glad for, at det ikke er kommet til at virke stift. Tak for kommentaren!
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Glad for at du kunne lide, Ulla. Haiku digte er altid en sjov øvelse, når man skal lære sig selv at skrive kortfattet og præcist, men poetisk samtidig. Tak for kommentaren.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Tak for kommentaren og det lille haiku digt. Glad for, at jeg kunne inspirere.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Haiku
Svarkommentar
Det var good times over et par glas vin og rom. ;-)

Jeg kom til at sidde og kigge på dig i sofaen og efterårshimlen udenfor havde taget præcis samme farve som din forlovelsesring. Det inspirerede mig.

Jeg er glad for, at du kan lide dette første seriøse forsøg. Jeg lærer stadig, imens jeg skriver dem og læser af de japanske mestres digte samtidig, for at fange stilen og stemmen og stemningen. Jeg synes faktisk også selv, dette er et godt bud.

Tak for rosen, og jeg er glad for, at du genkender dig selv i det.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Når du siger du ikke er feminist...
Jeg elsker sætningerne der løber ud i ét og da jeg lige nu sad og læste det op, gav det en åndeløs, staccato fornemmelse, hvor det ene ord åd det næste og det understreger hvor vigtig pointen er, bare i sin opsætning, fordi der kommer sådan en fart på. Fremdrift.

Du ridser alt det feminisme er op i en lang række, samtidig med at du underforstår alt det feminisme ikke er, i denne figur som ikke vil vedkende sig ideologien. Det synes jeg er rigtig fedt fundet på og en stærk kontrast. Du siger meget, men du siger næsten mere med alt det, du ikke siger direkte.

Dejligt digt, fantastisk at se noget mere feminisme repræsenteret på sitet.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Pride
Svarkommentar
Hej Ulla,

Tusind tak for din kommentar, den var berigende.

Jeg er glad for at enkeltheden og fortællingen i de få ord sagde dig noget.

Jeg ved ikke om ligegyldighed og ignorance beskriver det samme, jeg havde personligt tænkt det som to forskellige ting - ligegyldighed: bevidst at ignorere noget og ignorance: dumhed eller uvidenhed overfor noget, men jeg har faktisk ikke slået definitionen af ordene op, så jeg ved ikke om jeg er helt gal på den... Det må jeg hellere lige gøre. Tak fordi du udpeger det!

Under alle omstændigheder, tak for rosen!

Med venlig hilsen,
Syrene
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Sapfo anno 2012
Svarkommentar
Hej Per.

Tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du kunne genkende dine egne oplevelser i teksten, for selvom den har et unikt lesbisk udsyn, så er kærlighed stadig en universel følelse som det selvfølgeligt er dejligt at jeg har formået at skildre på en måde som er relaterbar.

Med venlig hilsen,
Syrene
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
At forklare feminisme til en sexist
Fantastisk stærkt digt med de smukkeste metaforer, blandet med knivskarpe og smertefulde pointer. Jeg synes, det er et modigt digt, i det nuværende debat-klima, men det er selvfølgeligt også hele pointen, tænker jeg. Jeg ville begynde at udpege mine yndlingspassager, men der er simpelthen så mange, at det ville tage for evigt. Jeg arbejder selv med feminisme lige nu i mine skriverier, men fra en lidt anden indfaldsvinkel, så jeg ville bare sige, at dette digt inspirerede mig enormt meget og tusind tak skal du have for det. Fantastisk at læse.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
En lebbebar
Svarkommentar
Hej Ulla,

Hvor er jeg glad for at du kunne lide dette digt og det gav dit et godt portræt af disse kvinder i nattelivet. Dette er helt bestemt et af de Alexa-digte jeg er gladest for, måske af de samme grunde du nævner. Formen er stram og hvert ord fortæller en historie i ekstrem kortform, det er jeg rigtig glad for kom frem også for dig som læser.

De linjer, du har pillet ud som nogle der sagde dig noget, er alle mellem mine egne favoritter og det er dejligt at se, at det vækker genklang hos andre også.

Tusind tak for kommentaren. Den varmede rigtig meget.

Bedste hilsner,
Syrene
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Til dig, fra mig
Jeg kan virkelig godt lide dette digt. Opsætningen forvirrer mig lidt, men når man kommer ind i rytmen med rimene, gør det ikke så meget.

Jeg kan rigtig godt lide de billeder du maler, de første tanker om hvad der vil ske hvis man som person knækker, om ens partner så vil støtte en og være der for en eller ej - det synes jeg du maler nogle smukke billeder med ifht krummerne og det ekstra nummer. Derudover kan jeg rigtig godt lide "Vi hengav os i hinandens øjnes flygtige natur" og "der var tårer vi aldrig skulle have båret på vores kinder" som er poetiske og smukke sætninger der giver en ellers ligepå og hårdtslående tekst noget blødhed og sødme.

Men kan godt se at det ikke er en blød og poetisk tekst, at det ikke er det den er til for og det synes jeg er virkelig fedt. Den gengiver en kærlighedserfaring, som du selv skriver, med stor ægthed og realitetssans. En tekst alle teenagere burde læse før de går ind i deres første seriøse forhold.

Og nok også alle voksne, for den sags skyld.

Tak fordi jeg måtte læse med.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Hertil
Jeg læser personligt en fornemmelse af den globale klimakrise og menneskets forhold til naturen i dette digt, ved ikke om det er rigtigt, men det er det jeg tager med mig. En fornemmelse af at vi er på vej mod en afgrund som selv jordens rundinger ikke vil kunne redde os fra. Jeg elsker legen med ordene i "regn uden skov", det er min yndlingssætninger i hele digtet, det er så stærkt, men samtidig også lidt finurligt på den fede måde. Der er en skarp følelse i dette digt, nok fordi det er stillet så minimalistisk op og det skaber nogle skarpe kanter, både rent visuelt, men også i læsningen af det. Det er et virkelig godt digt, tak fordi jeg måtte læse med.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Dealer
Utrolig stærk tekst om hvordan følelsesudvekslingerne i de værste tilfælde kan udspille sig ligesom et afhængighedsforhold pusher og kunde imellem. Du rammer en konsistent stemme eller tone hele vejen igennem og fører mig som læser igennem noget næsten stream of consciousness-agtigt, fra den ene observation og tanke til den næste, alle i forlængelse af hinanden. Jeg kan rigtig godt lide denne tekst, fordi den både er filosofisk, men også har et strejf af personlighed, den føles reel og ægte. Tak fordi jeg måtte læse med.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Ædelsten
Utroligt smukt i al sin enkelthed. Rimene er fine og bidrager til en syngende rytme der gør digtet meget mindeværdigt. Jeg læste det i går, men har faktisk tænkt på det lige siden, fordi jeg synes det siger noget meget porøst (såsom kærlighed til en anden der har det hårdt eller til én selv) på en utroligt stærk og virksom måde. Tak fordi jeg måtte læse med.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Gudinde
Jeg er vild med den næsten romantiske (tidsalders) fornemmelse i dette digt, der er noget udbasunerende og storladent over ordvalget og noget poetisk over rytmen som giver en fantastisk flot helhed, når jeg læser det. Sikke en kærlighedserklæring! Både fysisk og sjælelig, siden der er både krop og ånd i dette digt og det synes jeg er virkelig godt gået, at du ikke lader det blive reduceret til enten det ene eller det andet. Dejlig læsning, tak fordi du delte det.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Smil
Svarkommentar
"Fiktiv ghostwriting" er et virkeligt godt begreb for, hvad jeg har gang i her med Alexa. Jeg har gået og ledt efter en måde at forklare det på - og det synes jeg den beskrivelse gør, tak for det.

Det er faktisk lige præcis sådan en situation, som den du snakker om dér, Alexa hentyder til med dette digt. Hun hader følelsen af at nogle skal gøre sig til dommere over hendes udtryk/udseende, især mænd.

Med hensyn til #metoo bevægelsen og denne situation... Så skal du vide at der i hvert fald er én kvinde her i verden (nemlig mig) som sætter pris på, at man ikke længere møder mennesker, man ikke kender, som kommer med den slags bemærkninger.

Så det er ikke helt omsonst!

Tusind tak for den dybdegående og indfølende kommentar, den blev jeg rigtig glad for.

Med venlig hilsen,
Syrene
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
Smil
Svarkommentar
Tusind tak for kommentaren. Jeg er glad for, at digtet udfoldede sig for dig.
5 år siden
5 år siden
Syrene Hvid
En lebbebar
Svarkommentar
Hej Anni,

Tusind tak for din dybdegående kommentar som synes at gengive en oplevelse af digtet som jeg kun kunne have håbet på, virkelig mange gange tak, jeg er glad for at du læste det med genkendelse, selv hvis det ikke er dit univers.

Forfatterbemærkningen var mest for at gøre opmærksom på, at digtet er en del af en samling som hedder "fragmenter fra Alexa Hases feminazistiske forfatterskab" og for at introducere figuren Alexa som er den fiktive person jeg tilskriver digtene. Som jeg plejer at sige, digtene er forfattet af hende, men skrevet af mig. :-) Hvis du vil vide mere om dette, kan jeg anbefale at læse mit seneste dagbogsindlæg.

Ellers bare spørg! Jeg er mere end villig til at svare.

Mvh,
Syrene
5 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

141Hawraa Ghaieb (Hawraa)
140Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
105David Hansen (David H)
99Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
95Niels Cenius (Snowlion)
87Ulla Hexibru (heksemutter)
40Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
34Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
27Inge Erhard (Inghard)
27Poul Erik Pedersen (Poulerik)
26Hans Ib Noe Hansen
25Camilla Diedrich (PoemsbyC)
24Ansu Orheim (AnsuLa)
23Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
21Christina Harritz (Anniina)
21Ida Petersen (Drømmedigteren)
19Pia Hansen
17Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
17Jytte Irene Møller (Grammy)
17Maïa Westh (MaiiaW)
15Sys Høj (Forårsglad)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
15Mille Millet (Mille Mille)
12Nazanin Madjd (Nazanin)
12Sune Yttesen (tuttimanse)
10Anne Mary (Anne M)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

97Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
96Hawraa Ghaieb (Hawraa)
78Ulla Hexibru (heksemutter)
74Camilla Diedrich (PoemsbyC)
64Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
58David Hansen (David H)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
54Christina Harritz (Anniina)
52Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
48Niels Cenius (Snowlion)
46Mette Boe Christensen (MollyTrine)
43Jytte Irene Møller (Grammy)
42Hans Ib Noe Hansen
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
31Sys Høj (Forårsglad)
30Nazanin Madjd (Nazanin)
30Anna Andersen (Anna-Sara)
29Ida Petersen (Drømmedigteren)
25Mille Millet (Mille Mille)
25Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
24Jeshua Fink (DigitalKitsch)
24Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
23Ansu Orheim (AnsuLa)
22Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
19Emil Hjort
19Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
17Inge Erhard (Inghard)
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Sarah Riber (Riber)
13Maïa Westh (MaiiaW)